![]() |
![]() |
Velkommen til Børnehuset Ærtebjerg
Børnehuset Ærtebjerg er en selvejende institution beliggende i Hvidovre kommune
I forbindelse med det pædagogiske tilsyn i 2017, skriver den pædagogiske konsulent:
På baggrund af besøg og dialog ved tilsyn vurderes det, at Ærtebjerg er en velfungerende institution, som lever op til de lovmæssige krav, der stilles til en institution i dag.
Ærtebjerg er en institution, som på fineste vis driver en fagligt velfunderet børneinstitution. Ved besøget var det tydeligt at se en sammenhæng mellem det skrevne i læreplanen og de aktiviteter, som foregik på besøgs dagen.
Læreplanerne beskriver meget fint, hvordan der arbejdes med de enkelte temaer, og der er opsat mål for alle aldersgrupper. Læreplanen bærer præg af, at der er en høj faglighed til stede i institutionen.
Børnenes læring og aktiviteter er organiseret omkring temaerne i læreplanen og nogle helt konkrete læringsrum.
Institutionen er således rent fysisk opdelt, så rummene i institutionen har forskellige funktioner. Det personale, som er tilknyttet de forskellige rum har en særlig viden og interesse indenfor netop dette område.
Det kan ses og høres, at personalet er meget engageret og optaget af deres samvær med børnene, både når der er planlagte pædagogiske aktiviteter, og når børnene leger mere selvstændigt både ude og inde.
Ved samtaler med personalet er der stort engagement i deres måde at drøfte arbejdet på, samt den pædagogik der arbejdes med. Alle personaler giver udtryk for stor glæde ved deres arbejde.
Der er en høj grad af struktur og rammesætning omkring det pædagogiske arbejde. Rammerne sættes af ledelsen, og strukturen skabes i samarbejde mellem personale og ledelse. Dette trives både forældre, børn og personale i. Der er et tæt samarbejde mellem personale og ledelse og tydelighed i, hvilke forventninger man har til hinanden.
Åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 6.30 til 17.00
Fredag kl. 6.30 - 16.00
Ønsker du at sende en ansøgning pr. mail, skal du benytte denne adresse:
Leder: Helle Thorsklint, e-mail: